Band
Valgfaget “Band” er for dig, der gerne vil udvikle dine kunstneriske evner og talenter sammen med andre. Vi råder over de gængse ”rockinstrumenter” i vores øvelokale. På bandholdet arbejder vi med forskellige genrer. Nogle numre tages med, fordi de kan lære os noget, andre bare fordi de er gode.
Det er også fra valgholdet “Band”, at vi danner orkesteret til vores årlige dramauge. De seneste år har eleverne også dannet fritidsbands.
Da vi arbejder temmelig målrettet mod at optræde i forskellige sammenhænge, er det nødvendigt at du kan ”noget” på et instrument, hvis du vælger dette fag. Du kender de mest almindelige akkorder på dit instrument, eller læser lidt noder eller har spillet et par år sammen med andre.

Kom og besøg os
Inden dit barn kan blive elev på Rejsby Europæiske Efterskole, skal I besøge skolen.
Book et besøg til en personlig rundvisning og samtale, lige når det passer dig