Rejser og udveksling

Er du interesseret i at rejse og opleve andre lande og kulturer? Vil du gerne møde andre unge fra Europa og lære sprog, der hvor det tales? På Rejsby fylder vores fire årlige rejser og udveksling med andre europæiske unge meget

Alle rejser er inkluderet i prisen

Et skoleår på Rejsby Europæiske Efterskole byder fra dette skoleår (2021/2022) på hele fire udlandsrejser. Vi opgraderer altså fra tre til fire rejser – helt uden merbetaling. Rejserne er obligatoriske for alle.

På Rejsby Europæiske Efterskole er alt inkluderet i prisen, når skoleåret går i gang. Det betyder, at der ikke vil være merbetaling forbundet med eksempelvis rejserne, udvekslingerne og andre arrangementer, som man mange andre steder, skal betale ekstra for i løbet af skoleåret.

Fire årlige rejser

Formålet med alle vores fire rejser rundt i Europa er at øge dit kendskab til andre lande og kulturer samt øge din sprogforståelse

I skoleåret 2021/2022 fordeler rejserne sig således:

FØRSTE REJSE

I skoleåret 2022/2023 går årets første rejse til EU-hovedstæderne Bruxelles og Strasbourg (i 2023/2024 er det Bruxelles og Strasbourg). Rejsen er koblet sammen med skolens undervisning i EU-samfundsfag, og du og dine skolekammerater skal under rejsen blandt andet besøge forskellige EU-institutioner. Ud over det samfundsfaglige fokus, handler turen om at dyrke og styrke fællesskabet.

ANDEN REJSE

Årets anden rejse er vores profilfagstur til Berlin. 1-2 dage vil blive brugt i tilknytning til dit valg af profilfag i 1. periode. Resten af tiden bruges sammen med den øvrige elevgruppe.

TREDJE REJSE

Den tredje rejse er en fælles aktivitetsrejse for alle elever, og formålet med turen er at knytte jer sammen som elevhold, dyrke fællesskabet og få en masse fælles oplevelser. I 2021/2022 er det en skitur, men uanset rejsemålet vil du og dine skolekammerater på denne rejse få presset jeres grænser og blive udfordret på forskellig vis.

 

FJERDE REJSE – BO PRIVAT HOS EN EUROPÆISK FAMILIE

Fjerde og sidste rejse ligger i april. Modsat de tre andre, rejser vi her klassevis og til forskellige rejsemål. Rejsen er en udvekslingsrejse med temaet ’Ung møder ung’. Rent praktisk betyder dette, at du og dine klassekammerater rejser ud og møder en anden europæisk skoleklasse, bliver indlogeret privat, og dermed kommer helt tæt på en anderledes kultur.

Udveksling

Udveksling med andre unge er en stor del af Rejsby Europæiske Efterskoles DNA. Omkring ti gange om året har vi besøg på efterskolen. De seneste par år har vi blandt andet haft besøg af unge fra Sydkorea og Uganda samt vores mange europæiske udvekslingspartnere.

På Rejsby er skoleårets tredje rejse en udvekslingsrejse: Det betyder, at vores elever ved skoleårets begyndelse får at vide, hvilken europæisk samarbejdsskole, de er blevet valgt til at være udvekslingspartnere med, og så udveksler vi med dem to gange i løbet af skoleåret. Som regel besøger de os forskudt i løbet af efteråret og tidligt forår, og så rejser vi i klasser ud til dem i maj måned.

Tidligere udvekslingspartnere

  • Albacete
  • Acireale
  • Istanbul
  • Carpi
  • München
  • Barcelona
  • Dijon
  • Prag

Derudover havde vi i skoleåret 2019/2020 for eksempel besøg af en gruppe unge fra Uganda, og året før havde vi besøg af en gruppe fra Sydkorea.

Formålet med udveksling

Formålet med vores udveksling er at lære vores elever om kulturforskelle, og dermed være med til at nedbryde fordomme. Vi tror på, at vi ved at nedbryde grænser og afstande mellem vores elever og andre europæiske unge, er med til at ruste vores elever til at begå sig i et mere og mere globalt samfund.

Et centralt element på vores udvekslingsrejse er, at eleverne gennem rejserne til de forskellige europæiske lande får oplevelser, fællesskaber og erfaringer, der er medvirkende til at skabe en større international bevidsthed hos den enkelte.

Kom og besøg os

Inden dit barn kan blive elev på Rejsby Europæiske Efterskole, skal I besøge skolen.
Book et besøg til en personlig rundvisning og samtale, lige når det passer dig

Book et besøg