Science

Innovative løsninger på fremtidens udfordringer

Profilfaget Science er et naturvidenskabeligt fag for dig, som har lyst til at arbejde innovativt med moderne teknologiske bud på nogle af de udfordringer, vores verden står overfor. Vi skal eksperimentere og udforske samspillet mellem mennesker, moderne teknologi, natur og miljø.

Du får en forståelse af de grundlæggende principper for hvert af fagene geografi, biologi, fysik og kemi gennem en blanding af teoretiske og praktiske studier.

Naturfaglige emner

I Science sætter vi fokus på naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder og færdigheder. Vi dykker ned i forskellige naturfaglige emner som eksempelvis:

  • Bioteknologi
  • I Darwins fodspor
  • Genteknologi
  • Naturvidenskabshistorie
  • Partikelfysik
  • Astronomi
  • Byggeri og konstruktioner. – Naturens og menneskets store ingeniørbedrifter

Nationalpark Vadehavet er vores fantastiske nabo, så vi pakker ofte laboratoriegrejet på cyklen og udforsker den forunderlige verden på begge sider af diget.

Kom og besøg os

Inden dit barn kan blive elev på Rejsby Europæiske Efterskole, skal I besøge efterskolen.
Book et besøg til en personlig rundvisning og samtale, lige når det passer dig.

Book et besøg