Få en forsmag på efterskolelivet i uge 7: Tilmelding til Rejsby Camp er åben

Mathias Mark Iversen
Mathias Mark Iversen
Kommunikationsansvarlig 19/11/2021

Går du i. 7.-9. klasse, og kunne du tænke dig at få en forsmag på efterskolelivet? Så er Rejsby Camp en oplagt mulighed for dig.

I uge 7 – fra den 13.-18. februar – kan du og 59 andre unge komme med på Rejsby Camp på Rejsby Europæiske Efterskole. Campen er propfyldt med aktiviteter og fællesskab. Altsammen for, at du på bedst mulig vis, kan tage stilling til, om vi er efterskolen for dig.

På campen vil du stifte bekendtskab med vores seks profilfag, snuse til vores internationale miljø og mærke efterskolelivet på helt tæt hold med alt det bedste fra livet som elev på Rejsby: Roomies, fællesspisning, fællessang og fællesskab.

Rejsby Camp er navnet på vores opdaterede og forbedrede camp, som tidligere år har heddet Sprogcamp.

Kan du lide engelsk? Godt!

Amerikanske James Dumas er underviser på Rejsby Europæiske Efterskole, og han leder campen sammen med en gruppe tidligere campdeltagere og Rejsby-elever. Han taler engelsk, og derfor vil store dele af campen naturligt foregå på engelsk.

Tidligere campdeltagere anbefaler

I linket (og på billederne nedenfor) kan du møde fire tidligere campdeltagere – og nuværende Rejsby-elever – der fortæller om deres oplevelser med campen, og hvorfor du skal tilmelde dig: https://youtu.be/KjwDt0Zh4NQ

Læs mere og tilmeld dig Rejsby Camp her: https://www.rejsby-efterskole.dk/ny-elev/camp/

Kom og besøg os

Inden dit barn kan blive elev på Rejsby Europæiske Efterskole, skal I besøge efterskolen.
Book et besøg til en personlig rundvisning og samtale, lige når det passer dig.

Book et besøg