Rejsby Europæiske Efterskole vinder stor EU-pris og 8.000 euro

Katrine Dam
Katrine Dam
Kommunikationsansvarlig 03/06/2020

Pressemeddelelse:

Rejsby Europæiske Efterskole
vinder EU’s nye Comenius-pris for sin exceptionelle og inspirerende undervisning

Prisen går til 22 skoler fra hele EU, der underviser i EU på en kreativ måde

Et billede, der indeholder computer, skilt, værelse

Automatisk genereret beskrivelse

” Det er bestemt et eksempel til efterfølgelse”, udtaler EU’s kommissær med ansvar for uddannelse og unge, Mariya Gabriel, om Rejsby Europæiske Efterskoles undervisning om EU i forbindelse med prismodtagelsen.

“Læring om Den Europæiske Union i skolen er ikke en luksus, det er en nødvendighed. Vi er nødt til at fremme borgernes viden og forståelse af Den Europæiske Union fra en tidlig alder. Vores skoler kan på inspirerende vis både fremme kritisk bevidsthed om Den Europæiske Union og fremkalde en følelse af at høre til i Europa. Det glæder mig, at vi med denne pris giver anerkendelse og synlighed til så værdifuldt et arbejde.” 

Hvad?
Rejsby Europæiske Efterskole er den første danske skole, som vinder den internationale pris. Vinderne er blevet udvalgt på baggrund af en konkurrence, som var henvendt til alle de børne- og ungdomsuddannelser i EU-medlemslandene, som underviser i EU.

Eksterne uafhængige evalueringseksperter har vurderet hver enkelt ansøgning og har fundet frem til 22 vindere, som udover æren modtager et beløb på € 8.000.

De prisvindende skoler anvender en bred vifte af inspirerende metoder i deres undervisning og leverer ekstraordinær god, original og inspirerende undervisning om EU.

Ansøgningen
Ansøgningen bestod af en grundig beskrivelse af undervisningen og en video. Videoansøgningen kan tilgås her: https://www.youtube.com/watch?v=v5FhsnIc4k0&t=20s

Prisen
Ud over selve anerkendelsen, modtager hver vinderskole € 8.000,- Rejsby Europæiske Efterskole har endnu ikke besluttet, hvad pengene skal bruges på. De vil dog komme eleverne til gode.  

Kom og besøg os

Inden dit barn kan blive elev på Rejsby Europæiske Efterskole, skal I besøge skolen.
Book et besøg til en personlig rundvisning og samtale, lige når det passer dig

Book et besøg