Elever donerer 12300 måltider til udsatte børn i Burkina Faso

REE
REE
20/06/2023

Elever fra Rejsby Europæiske Efterskole har cyklet 3.050 km for at samle penge ind til udsatte børn i Burkina Faso, så de kan få skolemad.

Sommerferien er lige om hjørnet. Men inden eleverne siger på gensyn til hinanden og efterskolen, er de gået sammen om at gøre en forskel for udsatte børn i Burkina Faso. De deltager i cykelløbet ’Moving the world to end hunger.’

Eleverne har indhentet sponsoraftaler, hvor de har fået familie og bekendte til at give et beløb per kilometer, de cykler. Alle pengene går til udsatte børn i Burkina Faso, så de kan få skolemad gennem FN’s Verdens Fødevareprogram (WFP).

14-årige Aya Vangsbo fra 8. klasse er en af de elever, som har cyklet længst med 43 km på to timer.

”Det var ret hårdt, men jeg ville se, hvor langt jeg kunne cykle. For jo længere jeg cyklede, jo mere er jeg jo med til at hjælpe børnene,” siger Aya Vangsbo.

14-årige Aya Vangsbo fra 8. klasse er en af de elever, som har cyklet længst med 43 km på to timer.

Ayas familie støtter med det, der svarer til 663 skolemåltider til udsatte børn i Burkina Faso.

Frivillige står bag cykelløbet

Cykelløbet er arrangeret af frivillige Soroptimister, der også står for grønne snacks, vand på ruten og at heppe.

”De unge går meget op i det, og mange af dem har cyklet meget længere, end hvad jeg forventede. Det har været super fedt, og der har været stort engagement blandt de unge,” siger Ida Gormsen, som er præsident for Soroptimist International Danmark.

Ida Gormsen har tidligere været forbi efterskolen til kulturaften. Her fortalte hun, at Burkina Faso er et af de fattigste lande i verden, og mange børn har det derfor svært. Landet er plaget af konflikt, og klimaforandringer gør det svært at dyrke mad nok til alle.

”For mig handler det om at sætte fokus på, at alle kan gøre en positiv forskel for andre, og det ikke behøver at være svært,” siger Ida Gormsen.

”De unge går meget op i det, og mange af dem har cyklet meget længere, end hvad jeg forventede. Det har været super fedt, og der har været stort engagement blandt de unge,” siger Ida Gormsen (til højre i billedet), som er præsident for Soroptimist International Danmark.

Information

  • Eleverne har indsamlet mere end 21.525 kr.
  • Ét skolemåltid gennem FN’s Verdens Fødevareprogram koster 1,75 kr.
  • Skolemåltider er med til at holde børn i skole, forhindre fejlernæring og give dem en lysere fremtid.
  • Soroptimist International Danmark er en NGO af frivillige, der arbejder for at fremme menneskerettigheder.
Abby og Rosa hepper fra sidelinjen, da de ikke kunne cykle på grund af skader.

Kom og besøg os

Inden dit barn kan blive elev på Rejsby Europæiske Efterskole, skal I besøge efterskolen.
Book et besøg til en personlig rundvisning og samtale, lige når det passer dig.

Book et besøg