Besøg os til Efterskolernes Dag den 26. september

Mathias Mark Iversen
Mathias Mark Iversen
Kommunikationsansvarlig 12/08/2021

Er du på udkig efter din kommende efterskole? Besøg os til Efterskolernes Dag og hør meget mere om, hvad vi kan tilbyde

Søndag den 26. september afholder landets efterskoler Åbent Hus i forbindelse med Efterskolernes Dag. Det gør vi selvfølgelig også på Rejsby Europæiske Efterskole.

Det er muligt at besøge os mellem klokken 13.00 og 17.00.

Hvorfor skal jeg komme til Efterskolernes Dag?

Efterskolernes Dag på Rejsby er en god mulighed for dig til at mærke efterskolestemningen, se efterskolens faciliteter og møde vores elever.

Formålet med dagen er at give dig og din familie mulighed for at træffe den helt rette beslutning om efterskole. Derfor gør vi meget ud af at vise dig efterskolen og svare på alle spørgsmål, du kan komme i tanke om.

Du kan også besøge os alle andre dage

Vi opfordrer alle interesserede I at besøge os til en personlig rundvisning, når det passer jer. Vi får det altid til at passe. Både hverdag og weekend. Til disse personlige besøg kan vi i langt højere grad skræddersy rundvisningen og snakken, så den passer til lige præcis dig og dine behov.

Book dit besøg her: https://www.rejsby-efterskole.dk/ny-elev/besoeg-os/

Uanset, om vi ser dig til Efterskolernes Dag eller en hvilken som helst anden dag, glæder vi os til at byde dig velkommen.

Kom og besøg os

Inden dit barn kan blive elev på Rejsby Europæiske Efterskole, skal I besøge efterskolen.
Book et besøg til en personlig rundvisning og samtale, lige når det passer dig.

Book et besøg