25-års jubilæumsarrangement den 11. december

Katrine Dam
Katrine Dam
Kommunikationsansvarlig 22/11/2019

Efterskolens 25-års jubilæum markeres med paneldebat om 16-åriges valgret og foredrag ved Clement Kjersgaard

I august kunne Rejsby Europæiske Efterskole fejre sit 25-års jubilæum, og det markerer vi med et jubilæumsarrangement den 11. december 2019.
Som samfundsfaglig og europæisk funderet efterskole har vi i skolens ånd valgt at fejre jubilæet ved et todelt arrangement med henholdsvis elevbåret pandeldebat om 16-åriges valgret og et foredrag ved Clement Kjersgaard.
________________________________________

Program for dagen:

FØRSTE DEL. LUKKET ARRANGEMENT:
09.00-11.00: Paneldebat om 16-åriges valgret.
Vi har inviteret fire lokale 8. og 9. klasser til sammen med vores nuværende elever og flere tidligere elever, der i dag er, eller har været valgt til politiske poster at deltage i debatten.
 
ANDEN DEL. ÅBENT FOR OFFENTLIGHEDEN:
14.00-15.30: Åbent for offentligheden. Let anretning med mulighed for rundvisning og uformel snak med personale og elever
15.30-17.00: Gratis foredrag ved Clement Kjersgaard om demokratiets udfordringer og.fremtidens verdensbillede
________________________________________
Vi håber, at mange har lyst til at deltage i eftermiddagens arrangement, som er gratis og åbent for alle, der har lyst til at markere efterskolens 25-års jubilæum.
Deltagelse kræver ingen tilmelding.
 
For yderligere informationer kontakt:
Katrine Dam, 53 80 67 34
Kommunikationsansvarlig, Rejsby Europæiske Efterskole

Kom og besøg os

Inden dit barn kan blive elev på Rejsby Europæiske Efterskole, skal I besøge skolen.
Book et besøg til en personlig rundvisning og samtale, lige når det passer dig

Book et besøg