ØKONOMI

Se mere

Prisen for et ophold på Rejsby Europæiske Efterskole

Et ophold på efterskolen varer 42 uger og prisen pr. uge i skoleåret 2018/2019 er før fradrag af den statslige elevstøtte kr. 2.475,00 – inklusiv alle rejser. Elevstøtten er afhængig af husstandsindkomsten to år før skolestart. Skolen vil indhente de nødvendige oplysninger.

I foråret før skolestart vil alle familier modtage en betalingsopgørelser fra efterskolen.

Skolestart onsdag den 15. august 2018 kl. 14.30.

På skolens kontor er vi gerne behjælpelige med et prisoverslag før tilmelding. I kan kontakte os på telefon 7475 3622 eller sende en mail på kontor@rejsby-efterskole.dk. I kan også selv beregne egenbetalingen på Efterskoleforeningens hjemmeside.

Der er ingen ekstrabetaling for rejser, skolejakker eller Cambridge, Goethe og DELF-prøver – alt er inkluderet i prisen.

Rejsby Efterskole økonomi

GEBYRER OG DEPOSITUM

Som en bekræftelse på dit barns endelige tilmelding til Rejsby Europæiske Efterskole, skal I betale et indmeldelsesgebyr på kr. 1.500,00. Gebyret forfalder til betaling umiddelbart efter, at I har modtaget en bekræftelse fra efterskolen.

Ultimo november måned forud for skoleårets opstart betaler I som forældre et depositum på kr. 2.000,00. Vi tilbagebetaler depositum ultimo august efter skoleårets ophør. Vi modregner eventuelt skyldige skolepenge, materialeforbrug mv. jf. vores betingelser (se herunder).

Returnering af depositum ved udmeldelse af dit barn kan kun ske, hvis udmeldingen sker før den 1. marts forud for skoleårets opstart.

Rejseby efterskole pris

Muligheder for ekstra støtte

Individuel supplerende elevstøtte

Efterskolen råder over en pulje, som er øremærket til at hjælpe forældre, der har svært ved at finansiere et efterskoleophold. Det er efterskolen, der afgør til hvem og med hvilket beløb, der kan ydes hjælp til individuel nedsættelse af skolepengebetalingen.

Tildeling af støtten bliver baseret på en konkret, individuel vurdering, og i denne vurdering kan der indgå flere faktorer, f.eks.:

  • At familiens sociale situation er præget af sygdom, arbejdsløshed eller lignende. Måske kædet sammen med en betydelig indtægtsnedgang.
  • At familien er kommet i klemme pga. eventuelle uhensigtsmæssigheder i elevstøttereglerne.
  • Ønsket om at hjælpe en elev til gennemførelse af efterskoleopholdet, selv om familien rammes af økonomiske problemer i løbet af skoleåret.
  • Andre forhold

Fonde mm.

Der er mulighed for at søge om fondsmidler mm. til nedsættelse af skolepengebetalingen hos følgende fonde (listen er ikke udtømmende):

Efterskolen har intet med ansøgnings- eller tildelingsprocessen at gøre.