Du kan nu tilmelde dig årets hyggeligste fodboldturnering: Rejsby Julestævne. Du kan stille hold med dine venner, familie eller kolleger. Alle hold er velkomne.
Har du lyst til at kombinere julehygge med bevægelse? så har du nu mulighed for at tilmelde dit fodboldhold til Rejsby Julestævne fredag den 6. december kl. 17. I skal være fem-seks personer på et hold.
Der er to rækker
Clausens Busser-rækken er for jer, der ikke spiller fodbold så tit. I har måske børn med på holdet, og det handler mere om at være med end at vinde det hele.
Frifelt El-rækken er til jer, som ofte spiller fodbold, og I går efter at vinde hele turneringen.
Præmier til de heldige og de gode
Der er gode præmier til 1. og 2. pladsen i begge rækker, som er sponsoreret af butikker og virksomheder fra lokalområdet. Der er også en masse spurtpræmier for flotte mål og store chancer.
Inden finalen er der ‘skyd efter overligger konkurrence,’ hvor der også er præmier. Konkurrencen er for alle dem, som ikke er på et hold.
Tilmelding
Det koster 250 kr. at stille et hold. Betalingen sker på mobilepay til: 8934WP
Spørgsmål sendes til Alex: ath@rejsby.eu
Der kan tilkøbes lasagne for 40 kr. til aftensmad per person.
Vi glæder os til at se jer til en sjov og hyggelig aften.