I går var der Ny Elevdag for kommende elever og forældre

Mathias Mark Iversen
Mathias Mark Iversen
Kommunikationsansvarlig 23/05/2019

Onsdag afholdt vi Ny Elevdag for det kommende elevhold og deres forældre. Det var en dejlig dag med mange nervøse og spændte, men også meget åbne og glade unge. Det tegner godt for det kommende skoleår!
Det kommende elevhold med forældre ankom klokken 16.00, hvor eftermiddagens program gik i gang med fællessang og tale ved viceforstander – og konstitueret forstander i det kommende skoleår – Karsten Friis.
Derefter blev eleverne delt op i mindre hold og fordelt ud på skolen. Her stod den blandt andet på speeddating og andre rystesammen-øvelser. Imens sad forældrene tilbage i hallen, hvor de kunne få svar på alle praktiske spørgsmål.
Senere kom eleverne igen ind i hallen, hvor skolens lærere stod klar ved borde for at fortælle om valgfag, linjefag og fordybelsesfag.
Afslutningsvis var der aftensmad for alle fremmødte.

Tak for en dejlig dag og aften. Vi glæder os meget til at tage imod jer – det nye elevhold – til august.

Kom og besøg os

Inden dit barn kan blive elev på Rejsby Europæiske Efterskole, skal I besøge efterskolen.
Book et besøg til en personlig rundvisning og samtale, lige når det passer dig.

Book et besøg