Valgfag

På Rejsby Europæiske Efterskole finder du en lang række valgfag. Du skal vælge mindst to og op til fem linje-/valgfag, men der er ikke noget krav om, at du skal have både linjefag og valgfag. I øjeblikket tilbyder vi:

I Computer Science har vi fokus på computationel tankegang – altså de tankeprocesser, der anvendes til at formulere et problem og en løsning på en måde, så en computer kan hjælpe med at udføre den.

Undervisningen
Faget kan inddeles i to områder ”teknologiforståelse” og ”programmering”.
”Teknologiforståelse” handler om, at du får kendskab til computersystemers opbygning; data, software, hardware, kommunikation, sikkerhed og etik.
Indenfor ”programmering” kommer du til at arbejde med grundlæggende programmeringskoncepter, pseudoprogrammering & flowcharts, databaser, problemløsning og programmeringssproget Python.

Content & Language Integrated Learning
Undervisningen i Computer Science er baseret på undervisningstilgangen CLIL, hvor fagligt indhold formidles gennem et fremmed-/andetsprog, hvorved både fag og sprog læres. Undervisningssproget er primært engelsk, men der veksles mellem engelsk og dansk.

Eksamener
Det er muligt at afslutte faget med en engelsksproget eksamen udarbejdet af Cambridge Assessment International Education.

[javascript protected email address]