Valgfag

På Rejsby Europæiske Efterskole finder du en lang række valgfag. Du skal vælge mindst to og op til fem linje-/valgfag, men der er ikke noget krav om, at du skal have både linjefag og valgfag. I øjeblikket tilbyder vi:

Robolab & Robolab Advanced

Elev på Rejsby
Robolab

Undervisningen tager udgangspunkt i LEGO MINDSTORMS, så der er mulighed for at bruge både hjerne og hænder, når vi starter fra bunden og bygger robotter, som kan ”gå, se og føle” og som skal kunne klare forskellige udfordringer. Det er ikke svært at programmere robotterne, men det tager tid at bygge dem, så tålmodighed, fingersnilde og opfindsomhed er næsten et krav.

Robolab Advanced

Undervisningen tager udgangspunkt i ROBOTC, som er et C-baseret programmeringssprog udviklet af Carnegie Mellon Robotics Academy. Programmeringssproget C har dannet basis for en lang række andre programmeringssprog og er derfor et godt udgangspunkt, når du skal lære at programmere. Samtidig giver det også en ekstra udfordring for dem, som allerede har kendskab til LEGO MINDSTORMS, da vi bevæger os væk fra den velkendte ikonbaserede programmering af NXT-klodserne. Men vi kommer ikke udenom, at vi også skal bygge med LEGO-klodser.

Afdelings­leder og it-vejleder Jacob M. Thuriner (JT) Fysik/Kemi, Fordybelsesfag Science, Computer Science [javascript protected email address]