Valgfag

På Rejsby Europæiske Efterskole finder du en lang række valgfag. Du skal vælge mindst to og op til fem linje-/valgfag, men der er ikke noget krav om, at du skal have både linjefag og valgfag. I øjeblikket tilbyder vi:

Basketball

Basketball er en af de hurtigst voksende idrætsgrene i verden overhovedet, og spillet er også for alvor ved at få tag i danskerne. I vores hal råder vi over tre baner, som ikke skal få lov at ligge ubenyttet hen.

Lad være med at tro, at man skal være over 2.15 for at spille god basketball. Basketball er en meget taktisk sport, hvor kodeordene først og fremmest er snilde, taktisk sans og god teknik. Det træner vi på basketholdet.

I løbet af året kan vi deltage i forskellige turneringer, for det meste mod andre efterskoler, men enkelte træningskampe mod udvalgte hold kan også komme på tale. Der er selvfølgelig åbent for piger og drenge og alle er velkomne uanset størrelse erfaring og talent.

Lærer David Royal (DR) Engelsk, Fransk, Idræt, Spansk, Basketball, Mathematics, Fordybelsesfag Sprog [javascript protected email address]