Fordybelsesfag

Fordybelsesfag er for dem, som har lyst til at fordybe sig i bestemte fag. På Rejsby Europæiske Efterskole finder du en række fordybelsesfag, som du kan vælge ud fra dine interesser. I øjeblikket tilbyder vi:

Science

Formålet med fordybelsesfaget Science er at give dig mulighed for at nørde og undersøge forskellige naturfaglige fænomener i biologi, fysik og kemi.

Det kræver interesse og motivation at kunne deltage i undervisningen, uanset om du går på 8., 9. eller 10. klassetrin. Du skal ikke kunne alt på forhånd, men du kan forvente, at det faglige niveau gradvist bliver løftet til minimum gymnasialt C-niveau. I Science sætter vi fokus på naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder og færdigheder. Vi dykker ned i forskellige naturfaglige emner såsom bioteknologi, evolution, mikrobiologi, termodynamik, partikelfysik, støkiometri, kemiske reaktioner, u-/organisk kemi m.m.

Du får en forståelse af de grundlæggende principper for hvert fag gennem en blanding af teoretiske og praktiske studier.

Lærer Celia L. Lund (CL) Engelsk, Biologi, Boksetræning, Elite English, Fordybelsesfag Science [javascript protected email address]
Afdelings­leder og it-vejleder Jacob M. Thuriner (JT) Fysik/Kemi, Fordybelsesfag Science, Computer Science [javascript protected email address]