Hvem er vi?

Vi brænder for sprog og samfundsfag

Vores profil bygger på sprog og samfundsfag, og vi brænder for at blive klogere på det Europa, vi alle lever i. Hvis du er sprognørd, nysgerrig på andre kulturer, eller hvis du brænder for international politik, så er vi måske efterskolen for dig.

Vi er ambitiøse på dine vegne

Du behøver ikke at være dygtig for at blive elev på efterskolen, men de fleste bliver dygtige af det.

Vi forventer, du er motiveret for at lære og udfordre dig selv både fagligt og i særdeleshed socialt. Så sørger vi for, at du rykker dig helt automatisk.

Vi tilbyder en vifte af muligheder

På Rejsby Europæiske Efterskole får du undervisning på et højt fagligt niveau, fire oplevelsesspækkede rejser i Europa, en lang række udvekslinger med andre europæiske unge, samt naturligvis det socialt udfordrende og udviklende fællesskab, der er kendetegnende for alle efterskoler.

Vi har elever fra hele Danmark og udlandet

Vi har elever fra hele Danmark og fra udlandet. Vi er ikke en egnsskole, hvilket betyder, at vores elever kommer fra Nordsjælland såvel som Nordjylland og Sydjylland. Hvert år har vi også en gruppe elever fra Sydslesvig og lande som Holland, Frankrig og USA.

Vi udvikler unge mennesker

Vi tror på, at det er vigtigt at uddanne unge mennesker om den verden, vi lever i. Derfor modtager vores 160 elever hvert år skræddersyet og unik undervisning i sprog, samfundsfag og generel demokratisk dannelse.

Vores fokus på globalisering, kulturforskelle og EU gennemsyrer hverdagen på efterskolen. Både i undervisningen, på vores rejser og i fritiden.

 

Kom og besøg os

Inden dit barn kan blive elev på Rejsby Europæiske Efterskole, skal I besøge efterskolen.
Book et besøg til en personlig rundvisning og samtale, lige når det passer dig.

Book et besøg